Inge Wyrwik startede galleriet tilbage i 2007, da hun syntes at der manglede udstillingsfaciliteter både for egen, men også for andre kunstnere. Inge Wyrvik gik desværre bort i februar 2019.
Det var målet at vise alsidigheden og mangfoldigheden i kunsten, med vægt på såvel anerkendte som nye kunstnere. Det mål forfølges stadig.
Galleriet ligger i landsbyen Sidinge, Danmarks ældste landsby, ca. 5 km øst for 4560 Vig, med udsigt over istidslandskabet ved den drænede Sidinge Fjord, og er etableret i en fint restaureret kostald på 230 m2.
Du kan igennem sæsonen se værker af mindst 20 forskellige kunstnere, der arbejder med billedkunst og kunsthåndværk af vidt forskellig karakter, da vi lægger stor vægt på bredde og mangfoldighed.